Salme Chapter 77

1. Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

2. (77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

3. (77:4) jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. – Sela.

4. (77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

5. (77:6) Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

6. (77:7) jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

7. (77:8) Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

8. (77:9) er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

9. (77:10) har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? – Sela.

10. (77:11) Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

11. (77:12) Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

12. (77:13) Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

13. (77:14) Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

14. (77:15) Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

15. (77:16) udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. – Sela.

16. (77:17) Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

17. (77:18) Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

18. (77:19) din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

19. (77:20) din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

20. (77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.