Salme Chapter 102

1. HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

2. (102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

3. (102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

4. (102:5) mit Hjerte er svedet og – visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

5. (102:6) Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

6. (102:7) jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

7. (102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

8. (102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

9. (102:10) Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

10. (102:11) over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

11. (102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

12. (102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

13. (102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

14. (102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

15. (102:16) Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

16. (102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

17. (102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

18. (102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

19. (102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

20. (102:21) for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

21. (102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans – Pris i Jerusalem,

22. (102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

23. (102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

24. (102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

25. (102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

26. (102:27) de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

27. (102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

28. (102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.