2 Korintierne Chapter 6

1. Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

2. Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

3. Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

4. men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

5. under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

6. ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

7. ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

8. i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

9. som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

10. som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

11. Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

12. I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

13. Men like for like — jeg taler som til barn — utvid også I eders hjerter!

14. Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

15. Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

16. Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

17. Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

18. og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.